Du er her:

Velkommen til denne hjemmeside om arbejdsmiljø i trafikstyringscentraler. Her kan du finde vejledning om fem forskellige temaer.

 

Bemærk at alle der arbejder med trafikstyring for nemheds skyld kaldes "trafikkontrollører".

 

Til hvert afsnit finder du en tjekliste og links til mere læsestof. Du kan også finde en samlet tjekliste. Herfra kan du printe de spørgsmål som du og dine kolleger har brug for.

Arbejdet
Afsnittet om arbejdet handler om de centrale arbejdsopgaver og den daglige drift, ansvar og kommandoveje, regler, pauser, forebyggelse af pres og stress. Også traumatiske hændelser og betydningen af at kunne se mening og få anerkendelse for arbejdet behandles.

Indretningen
Indeholder anbefalinger om lokaler og arbejdsrum, forhold der skal tages højde for ved renovering og projektering, valg af inventar og krav til teknologi og udstyr.

Indeklimaet
Omhandler forhold omkring temperatur og luftkvalitet, varmebelastning og plads, generende støj fra udstyr og medarbejdere. Desuden behandles dagslys og kunstig belysning i arbejdsrummene.

Organisationen
Omhandler skiftehold og omstillinger i arbejdets organiseringen. Om grupper og kommunikation. Om behovet for uddannelse og sundhed, samt organisering af indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Medarbejderne
Indeholder anbefalinger og baggrundsmateriale om sociale forhold, om omgangstone og mobning. Og om betydningen af at have et perspektiv på jobbet og karrieren.

Vejledningen bygger på en udredning, som rådet fik udarbejdet i 2005.
Indholdet er opdateret og suppleret med anbefalinger. Fotos: Henrik Clifford.

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 | 1787 København V | Tlf 3377 3377 | e-mail evh@di.dk
Cookie politik