Baggrund
For langt de fleste trafikledere er arbejdet med at sikre en rettidig og sikker togdrift dybt meningsfuld. At få flest mulige tog rettidigt frem og at sikre, at passagererne i videst muligt omfang kan opnå forbindelse ved togskift, er et grundlæggende succeskriterium.
Registrering af fejl og uhensigtsmæssige hændelser har som hovedformål, at såvel organisationen som de udførende skal lære af fejlene og finde nye løsninger. Fejlregistreringer - herunder registrering af forsinkelser - har imidlertid fået øget betydning i forhold til til f.eks. økonomiske kompensationsaftaler mellem driftorganisationen og operatører.
I det udførende led kan registreringen derfor komme til at antage karakter af en meget omfattende opgave, der ofte vil blive kritiseret for - og oplevet som - at være overflødig og meningsløs. Risikoen ved denne udvikling er at det kan svække muligheden for at udnytte erfaringerne fra fejl til læring.