Baggrund

Anbefalingerne tager højde for, at skiftearbejderen typisk har sværere ved at være sammen med familien samt planlægge og føre et familie- og fritidsliv. Men det afhænger meget af den enkeltes situation, hvilke konsekvenser skiftearbejdet har for det sociale liv. Tilsvarende ses store individuelle forskelle i forhold til, hvordan den enkelte foretrækker at have sin arbejdstid placeret.

Kroppens naturlige døgnrytme er indstillet på at gå ned i tempo om natten. Ved skiftearbejde søger kroppen at tilpasse sig de skiftende arbejdstider. Det har vist sig, at en fuldstændig tilpasning af kroppens døgnrytme ikke er mulig - heller ikke ved fast natarbejde. Og det bliver sværere at tilpasse sig til natarbejde med alderen, fordi de biologiske døgnrytmer bliver mere ustabile i 40-45-års alderen. Skiftearbejdere kan have problemer med at få tilstrækkelig søvn og med søvnkvaliteten. Dette er især knyttet til natskiftene. En på fast natskift tilpasser sig bedre end en på roterende treholdsskift.

Skiftearbejdere, der også har natarbejde, har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og mavesår. Risikoen tiltager efter ca. 40-års alderen. Trætheden, der kan være forbundet med skiftearbejde og øget søvnunderskud, øger alt andet lige sandsynligheden for fejl og dermed ulykkesrisikoen - især i job, hvor marginaler har stor betydning, og fejlmargin er lille (Bøggild)

Som natarbejder skal man have tilbud om regelmæssig helbredskontrol.

Skiftesystemer, som begrænser antallet af nattevagter i træk, kortere nattevagter, roterer med uret osv., har fået navnet "sunde turskift". I litteraturen fremhæves det, at medarbejdernes inddragelse i planlægningen og gennemførslen af et nyt skiftesystem er meget vigtig. Faktisk lige så vigtig for trivslen som selve systemet.